Lyse mintgrønne, turkise og cremefarvede lag åbner sig over varme brune og gyldne strukturer i “Mintpastillen I” af Randi Rosa. Mørke jordfarver samler sig langs venstre side og nederst, mens en bred, lys flade fylder store dele af den øverste halvdel. Klare turkise strøg mod bunden giver et køligt modspil til de rustbrune og okkerfarvede områder.

Lodrette, brudte penselspor møder vandrette farvelag og fine dryplinjer. Kornede detaljer og små kantede aftryk skaber tættere strukturer mellem de mere luftige flader. Kompositionen kan vække associationer til klipper, vand og lys i et diset landskab, men motivet forbliver abstrakt.

Til værket fortæller Randi Rosa om en mintpastil, der med et “plop” får kaffen til at ende uden for koppen. Ingen ved, om det er et uheld eller en planlagt flugt, men snart vokser mos på kaffepletterne, guldet breder sig, og små mirakler dukker op. Kommunen opgiver at tørre op, da mintpastillen allerede har erklæret området for naturreservat. Fortællingen giver billedets friske farver og jordnære strukturer en humoristisk forbindelse til et lille kaos, der bliver til sin egen verden.