Profil: Maibritte Allsand
Se Maibritte Allsands malerier her
Mit navn er Maibritte Allsand, og jeg er født i 1965.
Mine malerier kommer til, når jeg fordyber mig med min indre stemme og er i samklang med mit hjerte. Jeg sanser de helt små nuancer i hverdagen, bliver inspireret af det sanselige, nærværet, vores smukke natur, musikkens verden og ikke mindst de unikke mennesker jeg møder på min vej. Min spirituelle tilgang til livet inspirerer og støtter mig i processen, når jeg skaber min kunst.
Jeg har malet i mange år, men det er først i forbindelsen med en sorg- og stress periode i mit liv, at min kreativitet foldede sig fuldt ud på lærred. Igennem fordybelsen i min healingproces, søgte jeg ind i kunstens verden og nye spirituelle billeder åbnede sig op for mig. Det ene billede efter det andet, pressede sig på, og foldede sig ud på lærredet. Når jeg overgiver mig til lærredet, oplever jeg en forløsning, og en fordybelse som er med til at afstresse ogbringe mig fornyet energi.
Jeg arbejder i mange lag med akryl, collage, bejse, serigrafiktryk og papir. Jeg slutter altid mine værker af med at lakere dem, så farverne træder smukt frem.
CV:
2019 Kulturhuset Rejsestalden Jægerspris
2019 Bioclinica-Ballerup
2019 Kunst på Molen - Hornbæk.
2019 Kunstrunden Nordsjælland, Fællesudstilling Marienlyst slot, Helsingør
2019 Hillerød Kunstdage
2019 Eventyrlig Kunst Bogense
2019 X-Porten Hundested
2018 Hillerød Kunstdage
2017 Skibby sognegård
2017 Kvinder og Kunst
2017 Tandlægerne Slangerup
2017 Hellers massage, Frederikssund
2017 Kontorhotellet, Frederikssund