Profil: Rie Brødsgård
... se Rie Brødsgaards malerier, klik her!
Jeg er født den 23. januar 1964.
Om Rie Brødsgaards billedunivers
Der er på den ene eller anden måde næsten altid træer med i Rie Brødsgaards billeder. Den ene er af formel art. Træernes silhuetter giver en fast vertikal struktur i billeder, hvor der ellers sker en hel masse. De lægger sig som et trådnet over billedfladen, holder den i ro og giver balance og harmoni til en, undskyld udtrykket, underskov af ekspressive penselstrøg i malerierne og til de patchworkagtige mosaikker i collagerne.
Man kommer imidlertid ikke uden om, at træerne også kan have en mere symbolsk funktion. Hvis Rie Brødsgaard ønskede vertikale byggeelementer i billederne, kunne hun lige så godt have valgt rene geometriske former. Med sit valg af træet som gennemgående motiv ønsker hun at pege på det organiske i verden. På vækst, på liv, natur, sanselighed og på uforudsigelighed. Ofte ses træet side om side med menneskelige bygningsværker, broer, kraner, elmaster, højhuse og andre ingeniørmæssige bedrifter. Træet bliver sammen med blomsterne symbolet på den natur, uden hvilken tilværelsen ville blive fattigere.
Rent formelt kan de to størrelser, naturen og kulturen, også ses i modsætningen mellem de tilsyneladende spontant udførte penselstrøg og drivende farver og de geometriske former, kvadrater, rektangler og cirkler, man også finder i Rie Brødsgaards kompositioner.
Et tredje element spiller ind i billederne. På mange af dem ser man skrift og bogstaver brede sig over billedfladen. Det kan være klare rationelle typer, som man finder dem i bøger og aviser, eller det kan være en personlig og sirlig håndskrift. En håndskrift, der har en klar kalligrafisk skønhedsværdi i sig selv i kontrast til de mere objektive og neutrale sætninger.
I det hele taget spiller modsætninger en stor, for ikke at sige altafgørende rolle i Rie Brødsgaards billedunivers. Vi har allerede set modsætningen mellem det organisk naturlige og det ingeniørmæssigt geometriske. Der er modsætningen mellem strukturel klarhed og spontane ekspressive penselstrøg, ligesom der spilles på kontrasterne mellem en asketisk sort/hvid palet og stærkt lysende farver. Endelig kan man tale om kontrasten mellem træsilhuetternes næsten popkunstsagtige todimensionalitet og de mange lag af maling, der giver billederne en stor og dynamisk rumlighed.
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen